Maritim sikring – Lidt baggrundsstof

Terrorangrebet den 11. sept. 2001 på World Trade Center i New York i USA foranledigede den Internationale Maritime Organisation (IMO) d. 20. november 2001 blev enige om at gennemføre en stærkt prioriteret analyse af behovet for at forebygge og afværge potentielle terrorhandlinger mod skibe og havne og i dermed gennemføre sådanne ændringer.

 

  1. december 2002 vedtog en afmålt konference ændringer til SOLAS aftalen (Safety Of Life At Sea) et sæt nye regler som hedder ISPS (International Ship and Port Facility Security Code).

Ifølge disse regler har både Danmark og EU udarbejdet bekendtgørelser og forordninger vedrørende sikringsforhold i skibe og på havnene. 

 

Disse regler passes af:

 

  • Trafikministeriet vedrørende havne.
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende skibe.
  • Forsvarsministeriet og Justitsministeriet vedrørende opgaver i relation til trussel, sårbarhedsvurdering og håndtering af dette.

 

Kystdirektoratet administrerer på Trafikministeriets vegne reglerne for havne og

Søfartsstyrelsen administrerer på Økonomi- og Erhvervsministeriet vegne reglerne for skibe. I praksis er myndighederne tæt koordinerede.

 

Regelværket har ført til at alle skibe større end 500 BT under Dansk flag samt ca. 300 Danske havnefaciliteter i dag opererer sikrings organisationer og sikringssystemer. På landsplan er der udnævnt cirka 70 Port Security Officers (PSO) som indestår for havnesikringen og cirka 40 Ship Security Officers (SSO), som indestår for de Danske skibes sikring.

 

Sikringsorganisationerne og deres sikringssystemer er udarbejdet på baggrund af sårbarhedsvurderinger. Sårbarheds-vurderingerne er udarbejdet af Recognised Security Organisations (RSO) eller det Danske politi.

 

På baggrund af sårbarheds vurderingerne er der udarbejdet sikringsplaner for skibe og havnefaciliteter.

 

Sikringsplanerne afgrænser skibenes og faciliteternes sikringsforanstaltninger på tre sikringsniveauer:

 

  • Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid (normal situationen).

 

  • Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.

 

  • Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

 

Sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner skal godkendes hos Kystdirektoratet eller Søfartsstyrelsen, og er herefter genstand for regelmæssige revisioner og kontrol fra myndighedernes side.

 

Skibenes og havnenes ansvarlige sikringsenheder PSO, PFSO, CSO og SSO er ansvarlige for den daglige sikring. Skibene og havnene står i 24/7 kontakt med myndigheder og de sikringsansvarlige vedligeholder deres sikring-systemer ved regelmæssige bundne øvelser.

 

Kontrol og godkendelse af sikrings organisationer foretages af Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen med hjælp fra Politiets Efterretningstjeneste.

 

Andre former for sikkerhed på havnene

 

I de danske lystbådehavne, og havne foretages også andre former for sikkerhed. Det er et område med utroligt meget fokus og nok et område som de fleste bedre kan relatere til i modsætning til myndigheds emner som tidligere beskrevet og som decideret handler om terrorsikring.

 

Forebyggelse af f.eks drukneulykker, og lige ved og næsten ulykker er et område som tages alvorligt og en række aktører i den danske havne branche deltog i en konference om sikkerhed i Danske havne i sommers på Køges bryghus hvor også transportministeren var til stede og der blev afholdt en indvielse til Køge marina nye status som Sikker havn.