1 million danskere lider af rygproblemer!

Ca. hver sjette, der læser denne artikel, har problemer med ryggen – og det er rigtig mange. Faktisk vil helt op til 80 procent af alle danskere på et tidspunkt opleve rygsmerter, men heldigvis er smerterne ufarlige, og i ca. 90 procent af tilfældene går de over af sig selv.

Du kan her bliver klogere på rygsmerter, og hvad du kan gøre for at behandle dem.

Hvorfor opstår rygsmerter?

Der er flere forskellige årsager til rygsmerter. Oftest udløses de af en pludselig bevægelse eller efter længere tids belastning af ryggen, men nogle gange opstår de uden nogen umiddelbar grund. Smerterne kan opstå i muskler, ledbånd eller led i ryggen, som eksempelvis kan “låse”.

Selvom rygsmerter er ganske ubehagelige, er de faktisk lige så almindelige som en forkølelse. Hos lang de fleste forsvinder generne af sig selv efter få dage, men fortsætter smerterne, kan det være en god idé at kontakte din læge, der kan tage stilling til det videre forløb.

Din ryg er stærk – også når den gør ondt

Frygter du din rygsmerte, vil din hjerne opfatte det og forstærke den. Smerter skal selvfølgelig ikke banaliseres, men det er godt at have tillid ryggen, for den er stærk og stabil, også selvom det ikke altid føles sådan.

Ved almindelige, ufarlige rygsmerter, såsom akut hold i ryggen, bør du ikke ligge i sengen i længere tid end højst nødvendigt, da det faktisk kan gøre mere skade end gavn. Din ryg bliver nemlig hurtigere rask af bevægelse. At gå på arbejde eller i skole som normalt vil styrke din mentale trivsel, hvilket også har en positiv effekt på smerterne.

Bevæg dig så naturligt som muligt

Når du har rygsmerter, føler du oftest ikke, at du kan bevæge dig som normalt. Af frygt for at forværre smerten kan det være, at du i stedet bevæger dig unaturligt og spænder i kroppen, nærmest som om du prøver at holde balancen på is.

Det sker ofte ubevidst, men er rigtig uhensigtsmæssigt, da spændingerne i kroppen blot vil forværre rygproblemerne. Forsøg derfor at bevæge dig så naturligt som muligt i det omfang din ryg tillader det.

Forebyg og behandl rygsmerter med en massagestol

Rygsmerter gennem en længere periode vil ofte påvirke din livskvalitet. Med en massagestol derhjemme kan du selv forebygge smerter og behandle allerede opståede problemer. Her vil du altid kunne få masseret og løsnet op for spændte og smertende muskler og led.

Se de bedste massagestole her og find den stol, der matcher netop dine behov.