De bedste markeder i Madrid

Tag til Spanien, Madrid og oplev de fantastiske markeder som byen har at byde på. På markederne er der noget for enhvers smag. Læs tipsene her til hvor du kan gå hen. Her er god mulighed for at gøre nogle gode fund samt nyde lækre tapas, drikkevarer og meget mere.

5 anbefalinger til spændende markeder – følger du disse tips – så kan du ikke gå helt galt i byen på din dejlige ferie.

Mercado Productores, Plazade Legazpi, 828045

Gemmer der sig en foodie inden i dig? Eller elsker du bare god mad. Mercado Productores er stedet hvor de spanske farmere og producenter sælger deres varer. Du kan nemt få en dag til at gå her og du behøver selvsagt ikke at have spist noget inden du kommer. Du kan gå rundt og fylde maven med snacks hele dagen og der er også gode drikkevarer på markedet.

El Rastro, Calle de la Ribera de Curtidores

Markedet er det største udendørsmarked i Madrid. Det har eksisteret i mange hundrede år og man kan finde næsten hvad som helst her. Markedet befinder sig også tæt på La Ribera de Curtidores, hvor man også kan finde spændende antikviteter. El Rastro er det største antik- og loppemarked i Madrid. Det befinder sig i bydelen La Latina og har åbent hver søndag mellem klokken 9 og 15. Så er du i Madrid, så er det en af de steder du må besøge!

Markedet har åbent den 2. weekend i hver måned lige på nær august. Du finder markedet ved siden af Ferrocarril Museum, som er et af de største jernbanemusseer i Europa.

Nómada Marked, Plaza de la Cebada

Kunstnernes marked. Der bliver udstillet én masse kunst her. Du finder malerier, skulpturere, smykker og alt hvad du kan forestille dig af håndlavede produkter. Skal du have en gave med hjem fra Madrid? Søg ikke længere, du finder helt sikkert noget her.

Mercado Central de Diseño, Matadero Paseo de la Chopera 14

En weekend hver måned, har dette storslåede marked åbent. Markedet huser nationale og internationale kunstnere i festlige rammer. Her er fest, musik og god mad. Kig på de lækre designs imens du nyder de fantastiske omgivelser. Markedet er et udendørs marked.

Mercado de Motores, Museo del Ferrocarril, Paseo de las Delicias 61

Et stort indendørs marked i en kæmpe hal. Ikke alt er antik her, men lokale håndværkere og kunstnere udstiller også deres varer her. Her kan du finde tøj, møbler, lamper, porcelæn (nogle gange kan du være heldig og finde noget Royal Copenhagen Musselmalet porcelæn eller Royal Copenhagen Blå Blomst), malerier og meget mere. Du kan sagtens gøre nogle gode fund her. Og ellers er det bare at nyde den fantastiske stemning som er i hallen.